Giv hjemmet personlighed med flotte skilte

Måske er du ved at flytte ind i en helt ny bolig, eller måske trænger dit hjem bare til en make-over. Der kan være mange drømme og planer for, hvordan drømmeboligen skal se ud. Der findes inspiration til den perfekte bolig i mange forskellige boligmagasiner. Magasinerne viser flotte og klinisk rene billeder af moderne indretning. Det kan dog også betyde meget at sætte sit eget personlige præg på drømmeboligen. Der findes mange forskellige slags skilte, som kan gøre hjemmet mere personligt.  

Specialdesignet skilt til børneværelset

Børneværelset er et rum, der gerne må emme af liv og kreativitet. Rummet og indretningen må derfor også gerne afspejle, at her er der plads til sjov og ballade. Indretningen kan derfor bære præg af mange fine farver og finurlige former. Der findes mange forskellige skilte, som kan specialdesignes, så de passer lige præcis ind på barnets værelse. Her kan det være en god idé at spørge barnet, hvad han eller hun kunne tænke sig på værelset. På den måde er barnet medbestemmende i indretningen.

Skilte

Der findes blandt andet skilte med LED-lys, som kan være med til at pynte på børneværelset. Skiltene kan have lige præcis den type tekst, som barnet ønsker. Når barnet tænder skiltet, vil det lyse flot ud i rummet. Skiltet kan altså både bruges som pynt på værelset, men det kan også bruges som belysning i rummet. Det vil give et hyggeligt skær, som kan pynte på et hvert børneværelse.

Det kan også være, at barnet har en yndlings tegneseriefigur, som han eller hun er glade for. Tegneseriefiguren kan nemt komme på et skilt, som kan hænge til pynt på værelset. Børneværelset bliver hurtigt et sted med lyst til leg og hygge.  

Charmerende træskilte

Det er også muligt at gøre hjemmet mere personligt med træskilte. De flotte og charmerende skilte kan hænge rundt omkring i hjemmet for at skabe mere personlighed. Det flotte træ passer ind i de fleste moderne hjem. Skiltene kan hænges på døre eller vægge alt efter, hvor det passer ind i hjemmet.

Der kan laves et skilt, som skal hænge på døren til toilettet. Træskiltet kan indeholde motivet af et toilet med skriften ’WC’. Det er et lille hyggeligt skilt i hjemmet, der kan pynte fint på døren. Hvis du er flyttet ind i en ny bolig, kan gæsterne have svært ved at finde toilettet. Med sådan et skilt er det nemt for gæsterne at finde ud på toilettet.

Det kan også være at hele familien har et yndlingsmotiv eller et fælles citat, som I lever efter. I kan få motivet eller citatet indgraveret i et skilt, som kan hænge i hjemmet. Skiltets farve kan tilpasses alt efter, hvilken farve, der passer ind i indretningen. Det pynter flot på væggen, og desuden skaber det personlighed til indretningen. Det er altså ikke svært at finde personlige skilte til hjemmet.   

Navneskilt til døren

Der findes mange forskellige typer af skilte, som kan være med til at gøre hjemmet mere personligt. Et navneskilt er ikke bare personligt, men det kan også være til gavn. Når vennerne ankommer til den nye bolig, har de nemmere ved at finde huset, fordi navnet står på navneskiltet. 

Navneskiltet kan designes på mange forskellige måder, og det er kun fantasien, der sætter grænser. Skiltet kan holdes helt enkelt i sølv, kobber eller guld farve. Det vil specielt passe godt ind i en minimalistisk og skandinavisk indretning. Det er også muligt at lave skilte med motiver på. Skiltet kan afspejle hele familien med et motiv af far, mor og børn. På den måde kan familien sætte præg på boligen allerede inden, de træder ind ad døren.