Der er mange gode grunde til at vælge at købe en brugt bil. En af de allervigtigste grunde til at folk ønsker at kæbe deres næste bil brugt er, at man selvfølgelig slipper for at skulle betale et alt for stort udlæg på én gang. Når det drejer sig om biler, bilforhandler, bilmodel eller reservedele, så er det først og fremmest vigtigt at man gør sit fodarbejde i forvejen. Læs videre her, og find ud af hvad du skal holde øje med, når du skal vælge en brugt vogn.
Bilens historik
En af de vigtigste ting man som mulig køber skal holde øje med er bilens historik. Hvor mange ejere har bilen haft, og er der muligvis gammel gæld eller andet uheldigt tilknyttet køretøjet. Hvis man vælger en god forhandler, så vil man selvfølgelig rigtig langt hen ad vejen være sikret imod stjålne køretøjer. På den anden side er det bedre at være fuldstændig sikker inden man skriver under på en købsaftale.
Undersøg bilens markedsværdi
Som tommelfingerregel er det også rigtig vigtigt, at du undersøger markedet når du har findet en bil du er interesseret i. Tag derfor et kig hos mere end én bilforhandler for at regne gennemsnitsprisen på bilen ud.
Efterse bilen i dagtimerne
Det lyder måske lidt fjollet, men forsøg at arranger en visning, når der er masser af lys. Du skulle jo nødigt overse en fæl ridse bare fordi det er blevet en smule mørkere. Tjek samtidigt også under bilen for at se om den viser tegn på at have været i en trafikulykke.
Tjek bilens låse og ruder
I samme forbindelse bør du også tage et hurtigt kig på din bils låse og ruder for at se om alt er som det skal være. Vær absolut sikker på at samtlige låse er samme fabrikat, og samtidigt om de ser nogenlunde lige gamle ud. Hvis dette ikke er tilfældet, så skal det i det mindste være angivet af forhandleren. Det samme gælder for bilens ruder, der selvfølgelig helst skal fungere helt uden problemer.
Kontroller bilens kilometertal
Et andet vigtigt kontrolpunkt er bilens kilometertal. Hvis bilen har et rigtig højt kilometertal, så skal prisen selvfølgelig også afspejle dette. Vær desuden opmærksom på om kilometertallet er mistænkeligt lavt. Det sker sjældent, men man har dog hørt om forhandlere der piller ved bilens kilometertal. Vær derfor rigtig omhyggelig når du vælger forhandler. Vælg en bilforhandler der har eksisteret et godt stykke tid, og som uden tvivl vil have anmeldelser liggende på internettet eller deres hjemmeside.
Kontroller bilens dæk
Kontroller desuden også dækkenes tilstand, og læg mærke til om der er eventuelle skader. Vær især opmærksom på ujævn slitage, idet dette kan indikere at bilen ikke er ordentligt justeret.
Tag en prøvetur
Sidst men ikke mindst skal du altid prøvekøre bilen inden du køber den. Spender mindst en halv time med at prøvekøre bilen, så du er sikker på at den kører ordentligt. Lyt efter underlige lyde, og vær desuden rigtig opmærksom på hvordan bilen egentlig føles at køre.