Inkassoloven er god at kende når du er selvstændig

Der er mange ting at holde styr på som selvstændig. Du skal udvikle et produkt, som der er efterspørgsel efter, du skal finde kunder, muligvis ansatte, bogføre, fakturere, men vigtigst af alt, du skal sørge for likviditeten i dit firma. Det gør du ved at sikre at dine kunder betaler rettidigt og ved at kende dine rettigheder i henhold til inkassoloven.

 

Inkassoloven betyder at du kan få dine penge ind

En dårlig betaler kan betyde alt for et mindre firma, som har en skrøbelig likviditet. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i reglerne allerede inden problemet opstår. Det betyder at dine fakturaer er korrekt udformet og med advisering om du påfører renter og rykkergebyrer hvis betalingen ikke sker rettidigt. Dernæst er det vigtigt for dig at være konsekvent når folk ikke betaler deres fakturaer til tiden. Det kan virke trivielt, men det er noget af det vigtigste, at sørge for der er penge i kassen så man ikke selv ender som dårlig betaler, fordi man ikke har fået penge fra en kunde.

Lav et samarbejde med en inkassoadvokat inden problemet opstår

Det er nemmere at forebygge end at helbrede siger et gammelt ordsprog. Du kan ikke forhindre dårlige betalere men du kan inden du får problemet med dårlige betalere finde en egnet inkassoadvokat, som kan hjælpe med at dine fakturaer bliver udført korrekt, så det bagefter er muligt at tage dem til inkasso så du i sidste ende får dine penge. For husk de penge du mister på dårlige betalere er penge taget direkte fra bundlinjen, fra firmaets overskud. Så derfor er det vigtigt at du lægger en strategi når du starter virksomheden op, sæt en minimumsgrænse for hvad du vil rykke for, eller vær konsekvent og send alle til inkasso. Valget er dit, det vigtigste er at du er tro mod valget og igen: konsekvent.